Press Releases

Get The Latest News

search
Site Map »
SonicWALL NSA E8500 minimerer sikkerhedsrisiciene pĺ netvćrket

Stockholm, 8. marts 2010: SonicWALL lancerer endnu en stærk firewall til krævende netværksmiljøer. SonicWALL NSA E8500 er forsynet med avanceret indtrængningssikring, der giver store virksomheder øget beskyttelse.

Den ny funktion Application Intelligence Control giver IT-medarbejderne fuld kontrol med brugen af applikationer på netværket. Takket være integrationen af avanceret netværks- og fjernadministrationsteknologi har IT-medarbejderne fuldt indblik i fast og mobil netværkstrafik, brugere og applikationer, samtidig med at der sker gennemsøgning af trafikken og blokering af uønskede data.

De vigtigste funktioner i SonicWALL NSA E8500 er:
• Overordnet kontrol på faste og mobile netværk med alle former for trafik: tale, video og data.
• Analyseværktøjer gør det nemt at identificere og afværge eventuelle problemer og på den måde sikre trafikken på netværket.
• Mulighed for at definere og tidsstyre regler per bruger, IP-adresse eller applikation.
• Mulighed for at fastsætte restriktioner på båndbredde, vedhæftede filer, overførsler og internetopkoblinger.
• Den overskuelige grænseflade giver et hurtigt realtidsbillede af trafikken på netværket.
• SonicWALLs patenterede søgemaskine til datatrafik (Re-Assembly Free Deep Packet Inspection) gør det muligt for E8500 at overvåge mere end 1.100 applikationer på netværket samt et sekscifret antal opkoblinger på vilkårlige porte uden forsinkelser eller størrelsesrestriktioner for data.
• UTM-beskyttelse mod virus, spyware og andre trusler forhindrer spredning af skadelig kode inden for netværket.

– Gennem de seneste år har vi oplevet markant ændrede arbejdsmetoder. Det stiller store krav til de IT-ansvarlige om på én gang at maksimere produktiviteten og minimere sikkerhedstruslerne mod virksomheden. Trusselsbilledet fra spammere og andre internetkriminelle ændrer sig konstant. Vi har en målsætning om at tilbyde løsninger, der udvikler sig i takt med virksomhederne og det trusselsbillede, de i praksis konfronteres med. E8500 giver virksomhederne mulighed for nemt og fleksibelt at kontrollere, administrere og beskytte deres netværk, fortæller Jan Hindolff, nordisk chef i SonicWALL.

SonicWALL NSA E8500 kommer i handlen i løbet af 2. kvartal 2010.

Find flere oplysninger om SonicWALL NSA E8500 på http://www.sonicwall.com/us/products/NSA_E8500.html.

 

Back to Top
© 2010 SonicWALL, Inc.|Privacy Policy|Contact Us|What's New?RSS|Site Feedback
© 9/2/2010 5:09:27 AM SonicWALL, Inc.  |  sonicwall.com
X